Håbets klang og Tata
529,90 kr. Den oprindelige pris var: 529,90 kr..500,00 kr.Den aktuelle pris er: 500,00 kr..
Håbets Klang af Benjamin Koppel:
Udkommer 16/10-26
Polen, slutningen af 1800-tallet. Bruche vokser op i en lille jødisk shtetl, plaget af hetz mod den jødiske befolkning fra den russiske zars soldater og de lokale katolske drenge. Bruche knokler for at få sin søskendeflok til at hænge sammen efter mor Hannahs død og far Chaims langsomme moralske deroute. Hun leder efter fristeder i nabopigen Gittels bøger, i de elskede jødiske traditioner og i den vilde natur omkring byen. Da livet umuliggøres af russernes fremfærd, må hun flygte og skabe sig et nyt liv i det jødiske miljø omkring Adelgade i København. Men så kommer krigen.
Danmark 1987. Bruche fylder 100 og skal fejres. Faktisk fylder hun kun 98, men livet har lært hende ikke at udskyde glæderne. Hun håber inderligt at få besøg af sin datter, Hannah. Men gruer også for det. For engang gjorde Bruche noget utilgiveligt. Noget, det måske er for sent at rette op på.
Håbets klang er tredje bind i Benjamin Koppels prisvindende fortælling om familien Koppelman, som inkluderer bestseller-romanerne Annas sang (2022) og Sommerfuglens stemme (2024).
Tata af Valérie Perrin:
Agnès Dugain er en berømt filminstruktør, som efter en hård skilsmisse er flyttet tilbage til Paris med sin teenagedatter. Her er hun gået helt i stå og har trukket sig fra verden.
En dag får hun en overraskende opringning fra politiet, der overbringer den triste nyhed, at hendes tata – hendes kære faster Colette – er død. Denne oplysning ryster Agnès. Colette døde nemlig tre år tidligere og ligger begravet på kirkegården i Gueugnon, en lille by i Bourgogne. Som nærmeste slægtning er det Agnès, der må identificere den døde, og ved ligsynet er der ingen tvivl om, at det faktisk er hendes faster. Men hvem er det så, der ligger i graven? Og hvorfor har Colette foregivet at være død?
I det lille hus, hvor Colette de sidste år af sit liv har levet i skjul, har hun efterladt en kuffert fuld af kassettebånd, som Agnès begynder at lytte til for at afdække historien om hende og deres familie. Udadtil har Colette altid virket som en kvinde, der gik gennem livet uden at efterlade sig de store spor, men i sin søgen efter svar indser Agnès, at alle har en historie – og Colette har om nogen meget at fortælle.
Leveret af: Bog&Idé Legekæden


