Jeg er ikke færdig med dig – Glenn Bech + Afdeling for magisk tænkning – Morten Münster
500,00 kr.
Jeg er ikke færdig med dig – Glenn Bech:
Lasse er efter mange års kamp ankommet til et liv i den øvre middelklasse. Han har sin egen psykologpraksis, er i et langvarigt forhold med sin kæreste, Emil, og de bor i en ejerlejlighed ved vandet. For første gang nogensinde føler han sig tryg i tilværelsen.
Der er bare et problem. Lasses begær er formet af en opvækst med mandemænd, og han bliver ikke just tændt af den omsorg, som er Emils naturlige kærlighedssprog. Lasse savner vildskab og risiko, men er tilliden imellem dem stærk nok til, at de kan åbne parforholdet? Og hvad med den lille fighter-stemme i Lasses hoved – den der siger: kæmp kun for dig selv?
JEG ER IKKE FÆRDIG MED DIG er en rådvild, humoristisk og ligefrem roman om kærlighed, begær og klassejetlag.
Afdeling for magisk tænkning – Morten Münster:
Afdelingen for magisk tænkning af Morten Münster er din guide til at forstå, hvorfor vi gør, som vi gør – og hvordan du kan ændre det.
Velkommen i Afdelingen for magisk tænkning – stedet, hvor ønsketænkning kan erstatte en reel indsats. Hvor kogebøger om kål er det samme som at spise kål, og hvor PowerPoints og elastikker gør en forskel for medarbejdernes sundhedsprognose.
I Afdelingen for magisk tænkning er der altid varmt under dynen, men desværre holder selvbedraget os tilbage fra at lykkes – både på arbejde og derhjemme.Så hvordan kommer vi ud af Afdelingen? Ved at omfavne det utrolige potentiale i middelmådighed.
Igennem bogen vil Morten Münster tage dig på en underholdende rejse gennem samfundet for at vise, hvordan vores besættelse af det ekstraordinære har gjort os syge, dumme og ineffektive.
Men endnu vigtigere får du kuren. Og det er, at du skal omfavne middelmådigheden. Og hvis du lykkes med det, så ender du paradoksalt nok med at blive ret ekstraordinær.
Leveret af: Bog&Idé Legekæden


