Farlig Mand, Hvidvaskeren og Patriot
919,85 kr. Original price was: 919,85 kr..900,00 kr.Current price is: 900,00 kr..
Farlig mand af Ole Sønnichsen:
Udkommer 2/9-24.
FARLIG MAND er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke Danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research i Stasis arkiver. Det er også lykkes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere af dem udtaler sig for første gang.I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Düsseldorf under stor bevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Sørensen erklærer sig uskyldig, og en næsten samlet dansk og vesttysk offentlighed stiller sig bag ham. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri.Men hans forsvar er bygget på en løgn. Flemming Sørensen har i to årtier været spion for Stasi. Hans hemmelige arbejde som stikker har sendt talrige mennesker i fængsel, og han har udspioneret og udleveret oplysninger om hundredvis af personer og institutioner i både Danmark og Vesttyskland.
Hvidvaskeren af Svante Karlshøj Ipsen:
Han vil væk fra ghettoen og drømmer om at blive politibetjent. I stedet bliver han rocker, men ryger i bad standing og kaster sig over økonomisk svindel. På toppen af sin kriminelle karriere fylder han skotøjsæsker med pengesedler, kører dyre biler og fester i stor stil, men det kommer med en pris, og han ender på kanten af afgrunden. I dag lever han et hemmeligt sted under en ny identitet. HVIDVASKEREN giver et opsigtsvækkende indblik i den danske underverden, hvor bander og forbrydere lænser samfundet for store summer. Det er en barsk fortælling og et nuanceret portræt af en ung mand, der kæmper med lavt selvværd og indre dæmoner.
Patriot af Aleksej Navalnyj:
Udkommer 22/10-24.
Bogen ”Patriot” af den russiske politiker Alexej Navalnyj får du hans sidste ord til verden.
Alexej Navalnyj, der døde i et russisk fængsel i februar i år kun 47 år gammel, begyndte at skrive Patriot, kort efter han blev forgiftet i 2020. Bogen fortæller om hele hans liv: hans ungdom, hans første erfaringer med aktivisme, hans ægteskab og familie, hans engagement i og forpligtelse over for kampen for russisk demokrati og frihed – med en global supermagt, der var stålsat på at bringe ham til tavshed, som modstander.
Navalnyj beretter om sin politiske karriere, om de mange forsøg på at slå ham og dem, der stod ham nærmest, ihjel, og om den utrættelige kampagne han sammen med sit team førte i opposition til et tiltagende diktatorisk regime – det hele i en page-turner med lyslevende detaljer, heriblandt gennem korrespondance fra fængslet, der aldrig tidligere har været offentliggjort.
”Denne bog er et vidnesbyrd, ikke blot om Alexejs liv, men om hans urokkelige kamp mod diktaturet – en kamp han ofrede alt for, også sit liv. Læserne vil lære den mand at kende, som jeg elskede højt – en mand med stor integritet og et utroligt mod. At dele hans historie med verden vil ikke blot ære hans minde, men også tjene som inspiration for andre til at kæmpe for det, der er rigtigt, og aldrig tabe værdien af det, der virkelig gælder, af syne,” siger Navalnyjs enke, Julia Navalnaja.
Patriot er skrevet med den lidenskab, klogskab, ærlighed og det mod, som Navalnyj med rette var anerkendt for, og bogen er hans sidste brev til verden: en bevægende gennemgang af hans sidste år, tilbragt i et af verdens mest brutale fængsler, en påmindelse om det altafgørende i at værne om det enkelte menneskes frihed, og et opråb om nødvendigheden af at videreføre det arbejde, han ofrede sit liv for.